E-mail: admin@tro.dk
Forfatter
Raymond Ibrahim

  • Mange af verdens mest forfulgte kristne har absolut intet at gøre med kolonialisme eller missionærer. Dem, der er mest truet af folkemord -- herunder Syriens og Iraks assyrere og Egyptens koptere - var kristne flere århundreder inden forfædrene til Europas kolonisatorer blev kristne og drog ud for at missionere.

  • Artiklen fra BBC understreger, at især "politisk korrekthed" er årsag til Vestens ligegyldighed...

  • Blandt de værste forfølgere er dem, der regerer i henhold til islamisk lov, eller sharia - som akademikere som John Esposito fra Georgetowns Universitet fastholder er rimelig og retfærdig. I Afghanistan (nr. 2 på listen) "har kristendom ikke lov til at eksistere".

Den britiske udenrigsminister Jeremy Hunt (på billedet) bestilte en "Uafhængig rapport om forfølgelsen af kristne på verdensplan", der blev offentliggjort for nylig. (Foto: Jack Taylor/Getty Images)

 

"Forfølgelse af kristne er næsten på folkemordsniveau" er titlen på en artikel fra BBC fra den 3. maj, hvori de omtaler en omfattende foreløbig rapport bestilt af den britiske udenrigsminister Jeremy Hunt og udarbejdet under ledelse af biskoppen af Truro, Philip Mounstephen.

Ifølge BBC's artikel er hvert tredie menneske i verden udsat for religiøs forfølgelse, og blandt disse er kristne "den mest forfulgte religiøse gruppe". "Religion er 'i fare for at forsvinde' i nogle dele af verden", bemærkes det, og "I nogle regioner kan forfølgelsens niveau og natur anses for at komme tæt på den internationale definition af folkemord, som den anvendes af FN."

Den britiske udenrigsminister Jeremy Hunt citeres også for, hvorfor vestlige regeringer med hans ord har "sovet" hvad angår den voksende epidemi:

"Jeg tror, at der er en malplaceret bekymring for, at det på en måde er kolonialistisk at tale om en religion [kristendommen], der snarere blev forbundet med kolonimagter end med de lande, som vi marcherede ind i som kolonisatorer. Det har måske skabt en forlegenhed ved at omtale dette emne - missionærernes rolle har altid været kontroversiel, og jeg tror, at det har fået nogle mennesker til at undgå emnet."

Uanset hvor velbegrundede sådanne tanker er, så er det en kendsgerning, at mange af verdens mest forfulgte kristne absolut intet har at gøre med kolonialisme eller missionærer. Dem, der er mest truet af folkemord -- herunder Syriens og Iraks assyrere og Egyptens koptere - var kristne flere århundreder inden forfædrene til Europas kolonisatorer blev kristne og drog ud for at missionere.

Artiklen fra BBC understreger, at især "politisk korrekthed" er årsag til Vestens ligegyldighed, og citerer i den forbindelse igen Hunt: "I stemningen af politisk korrekthed har vi glemt, at de kristne, der forfølges, er nogle af de fattigste mennesker på planeten."

Selv om BBC's artikel har en overskrift med titlen, og omhandlende følgerne af, "politisk korrekthed", så ligger artiklen også under for nutidens vestlige syge. For mens artiklen understreger problemet, så siger artiklen ikke noget om dets årsager - ikke eet ord om, hvem der forfølger kristne, eller hvorfor.

Langt størstedelen af kristenforfølgelserne finder sted i lande med muslimsk flertal. Open Doors World Watch List 2019 [WWL], der overvåger de 50 lande, hvor flest kristenforfølgelser finder sted, skriver: "Islamisk forfølgelse rammer fortsat millioner af kristne". I syv af de ti absolut værste lande er "islamisk undertrykkelse" årsagen til forfølgelsen. "Det betyder, at for millioner af kristne - især dem, der voksede op som muslimer eller blev født i muslimske familier - kan det, åbent at følge Jesus, have smertelige konsekvenser", herunder døden.

Blandt de værste forfølgere er dem, der regerer i henhold til eller sharia - som akademikere som John Esposito fra Georgetowns Universitet fastholder er rimelig og retfærdig. I Afghanistan (nr. 2 på listen) "har kristendom ikke lov til at eksistere", siger WWL 2019, eftersom det "er et islamisk land ifølge sin forfatning, hvilket betyder, at embedsmænd, ledere af etniske grupper, religiøse ledere og borgere er fjendtlige over for" kristne. Ligeledes, i Somalia (nr. 3 på listen): "Det kristne samfund er lille og udsat for en konstant trussel om angreb. Sharialov og islam er stadfæstet i landets forfatning, og forfølgelse af kristne indebærer næsten altid vold". I Iran (nr. 9 på listen) "regeres samfundet af islamisk lov, hvilket betyder, at kristnes rettigheder og arbejdsmuligheder er stærkt begrænsede."

Det er ligeledes sigende, at 38 ud af de 50 lande på listen fra WWL 2019 har muslimsk flertal.

Måske fortiede BBC årsagerne til kristenforfølgelserne - det vil sige underlagde sig "stemningen af politisk korrekthed", som de ironisk nok understregede - fordi de i deres egen artikel ikke baserede sig på WWL. Problemet med den tolkning er, at den undersøgelse, som BBC baserede artiklen på, biskoppen af Truros, er fyldt med udtalelser om de faktiske kilder til forfølgelsen af kristne. I hans oversigt over kristenforfølgelser forekommer ordene "islam" og "islamist" således 61 gange; "muslim" forekommer 56 gange.

Her er nogle få af de mere betydningsfulde citater fra biskoppen af Truros rapport:

  • "Forfølgelsen af kristne er måske voldsomst i den region, der er kristendommens vugge - Mellemøsten og Nordafrika."
  • "I lande som Algeriet, Egypten, Iran, Irak, Syrien og Saudi-Arabien har situationen for kristne og andre minoriteter nået et alarmerende niveau."
  • "Udryddelsen af kristne og andre minoriteter med 'sværdet' og andre voldelige midler har vist sig at være [islamiske] ekstremistgruppers specifikke og erklærede mål i Syrien, Irak, Egypten, det nordøstlige Nigeria og på Filippinerne."
  • "Vold i større skala ses jævnligt i form af bombninger af kirker, hvilket har været tilfældet i lande som Egypten, Pakistan og Indonesien."
  • "Den allerstørste trussel mod kristne [i Nigeria] ... kom fra den islamistiske militante gruppe Boko Haram. Amerikanske efterretningsrapporter anslog i 2015, at 200.000 kristne var i fare for at blive dræbt... Blandt de hårdest ramte er kristne kvinder og piger, der blev 'bortført og tvunget til at konvertere, indgå i tvangsægteskaber, og blev udsat for seksuelle overgreb og tortur.'"
  • "En hensigt om at udslette alle tegn på en kristen tilstedeværelse [i Syrien, Irak, Egypten, det nordøstlige Nigeria og på Filippinerne] blev tydelig ved fjernelsen af kors, ødelæggelsen af kristne bygninger og andre kristne symboler. Drab og bortførelse af præster var et direkte angreb på kirkens struktur og lederskab."
  • "Kristendommen står nu over for en risiko for at blive udslettet i de dele af Mellemøsten, hvor dens rødder går længst tilbage. I Palæstina er antallet af kristne lavere end 1,5%; I Syrien er befolkningstallet for de kristne faldet fra 1,7 mio. i 2011 til under 450.000, og i Irak er antallet af kristne skrumpet fra 1,5 mio. inden 2003 til under 120.000 i dag. Kristendommen er i fare for at forsvinde, hvilket er et enormt tilbageslag for regionens mangfoldighed."

BBC skal roses for (endelig) at skrive om dette påtrængende emne - selv om det ligger tre år tilbage i tiden. Som Truro-rapporten ganske rigtigt bemærker: "I 2016 erklærede forskellige politiske instanser, herunder det britiske parlament, Europa-Parlamentet og det amerikanske Repræsentanternes Hus, at Islamisk Stats grusomheder begået mod kristne og andre religiøse minoritetsgrupper, såsom yazidier og shiamuslimer, opfyldte kriterierne for folkemord."

Det virker i det mindste, som om BBC er holdt op med at bagatellisere de forfærdelige kristenforfølgelser, som de gjorde i 2013, hvor situationen allerede var ved at nå kogepunktet.

Raymond Ibrahim, der er forfatter til den nye bog Sword and Scimitar, Fourteen Centuries of War between Islam and the West (Sværd og krumsabel, fjorten århundreders krig mellem islam og Vesten), er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute og Judith Rosen Friedman Fellow ved Middle East Forum.