E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
28 Jun 2014 14:22
Emner
Helbredelse
Forfatter
Henri Nissen

Radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen advarede i sommernummeret imod kemo-behandling.
Nu viser ny forskning, at behandlingen også kan medføre en slags modstandskraft i cellerne,
så kræften kommer værre tilbage. Til gengæld er det ikke sandt, at kun 2 pct. overlever.- Det er en svær opgave at formidle det rigtige på den rigtige måde, så ingen mister håbet, indrømmer Carsten Vagn-Hansen.

Gavner kun 2 pct.Før sommerferien bragte vi et stort interview, hvor han bl.a. udtalte:
?Men hvis vi tager 5-års-reglen, så er det kun mellem 1½ og 2 pct. af dem, der har fået kemoterapi, der er i live fem år efter??
For en sikkerheds skyld spurgte vi igen - også skriftligt. For det er naturligvis en alvorlig besked for mennesker, der er under kræftbehandling.
Imidlertid byggede de 1½-2 pct. heldigvis på en misforståelse.

De 2 pct. stammer fra en australsk undersøgelse fra 2004, bygget på data fra 1999.
(The contribution of cytotoxic chemotherapy to 5-year survival in adult malignancies. By Morgan G, Ward R, Barton M., Department of Radiation Oncology, Northern Sydney Cancer Centre, Royal North Shore Hospital, Sydney, NSW, Australia.)
Ud af 154.971 kræft-patienters sygejournaler viste kun 3.306, at deres overlevelse efter 5 år alene kunne tilskrives kemoterapien. Det svarede til 2.3 pct. i Australien, mens tallene for USA var 2.1.
Man kan altså ikke konkludere, at 98 pct. ikke overlever 5 år, men at kemo-terapien åbenbart har en meget begrænset virkning.
Faktisk overlevede ca. 60 pct. i Australien de første 5 år efter at have fået konstateret kræft. Men altså ikke på grund af kemoen.
Men der er stor forskel på virkningen på de forskellige kræftformer - som Vagn-Hansen også gjorde opmærksom på i artiklen.
- På nogle få, specielt ondskabsfulde kræftformer, har kemoterapi en udmærket virkning. Ved testikelkræft hos mænd og ved en speciel form, hvor kvinders moderkage degenereres til en kræftsvulst, har kemo en virkning. Og ved leukemi-ramte børn har man også en udmærket virkning, indrømmer radiolægen, men tilføjer: 
- I langt de fleste tilfælde er det en helt unaturlig og forkert måde at bekæmpe kræft på.

Bedre uden?

Læge Carsten Vagn-Hansen mener ifølge artiklen, at vi i stedet skal satse på at opbygge kroppens imunforsvar med naturlige kostmidler.
Når man ikke har ret mange tal for, hvor mange der ville overleve, hvis de valgte IKKE at modtage kemoterapi, skyldes det, at langt de fleste følger lægernes råd og får kemoterapi - selv om virkningen er så ringe.
Og der forskes ikke ret meget i andre behandlingsformer - eller i slet og ret at opbygge kroppens imunforsvar, som foreslået af Vagn-Hansen.
Og nu er der så netop kommet et nyt aspekt til.

Kemo sætter gang i kræftsvulsterne

En helt ny undersøgelse viser, at kemoterapien kan være årsag til, at kræften vender endnu værre tilbage efter først at være blevet slået ned. 
Det viser sig, at kemoterapi skader sunde celler og forårsager, at de udskiller et protein, der accelererer væksten af ??kræftsvulster, viser en helt ny undersøgelse fra USA. 
Dette protein, som kaldes WNT16B, optages af nærliggende kræftceller og får dem til at ?vokse, invadere, og vigtigere, modstå efterfølgende behandling,? siger Peter Nelson fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i Seattle ifølge Natural News. Han er medforfatter af undersøgelsen, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine.
Dette protein forklarer, hvorfor kræftsvulster vokser mere aggressivt efter kemoterapi behandlinger. 
Resultaterne af undersøgelsen blev bekræftet, når det gjaldt prostatakræft, brystkræft og kræft i æggestokkene. 
Opdagelsen af, at kemoterapi giver bagslag ved at accelerere kræftsvulster i at vokse, karakteriseres som ?fuldstændig uventet? af forskerne.
En ?kemisk? løsning kan være at give en mindre giftig dosis, en anden mulighed er at finde et stof, der hindrer det nævnte protein i at virke. Hvis man altså fortsat vil bruge ?kemisk krigsførelse? mod kræften.

Kommentar:

Man kan altså - som Carsten Vagn-Hansen - stille store spørgsmål ved det gavnlige eller fornuftige i at behandle kræftsyge med kemoterapi. 
Det er da også tankevækkende, at 3 ud af 4 kræftlæger ikke selv ville modtage kemoterapi.
Men som det fremgår, er tallene for overlevelse alså heldigvis bedre end først oplyst. Og i nogle tilfælde har kemo åbenbart en gavnlig virkning.
?Natur-metoden? med god varieret kost og særlige kure er stort set uden bivirkninger, men her mangler vi stadig statistik for den gavnlige virkning, selv om der er mange solstrålehistorier.
På samme måde er det med overnaturlig helbredelse ved bøn og forbøn. Mange kristne har selv personligt eller i deres omgangskreds oplevet helbredelse - også for kræft - efter forbøn. Men mirakler registreres sjældent i sygejournaler eller statistiske undersøgelser. (Nogle undersøgelser er dog omtalt i bogen ?Åndens Magt?.)
Hvis du har oplevet et mirakel efter bøn eller forbøn, så fortæl din historie til Udfordringen. 
Vi bringer som bekendt jævnligt interviews med mennesker, som er blevet mirakuløst helbredt, så vi er ikke i tvivl om, at det sker. Så kontakt Udfordringen, og fortæl eller skriv.

"dagens by 23-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Herning

Herning hoejskole.jpgHerning ligger i Midtjylland og er hovedby i Herning Kommune. Byen er den fjerdestørste i Region Midtjylland og har 47.765 indbyggere inkl. TjørringSnejbjergLindBirkHammerum og Gjellerup, som via industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden.

Navnet kommer af det ældre Hørningh (horn, dvs. fremspringende bakke, og endelsen -ing).

Herregården Herningsholm blev opført i 1579 ved den gamle hærvej fra Jelling til Holstebro. Med 204 indbyggere i 1840 var Herning langt fra at være en by, men opdyrkningen af heden i begyndelsen af 1800-tallet medførte stigende befolkningstal og Herning udviklede sig som handelscentrum for området. Noget atypisk for bydannelser opstod byen Herning omkring et tinghus og et apotek. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt igennem den sparsomme bebyggelse i 1840'erne, begyndte landsbyen at vokse yderligere.

Herning blev købstad i 1913, en tid hvor udviklingen yderligere tog fart med mange nye tekstilvirksomheder og anden industri i området. I Hakkelsesskæreriet, der blev genopført i 1919 efter en brand, mødtes tøjfabrikanterne i 1930'erne og startede små tekstilvirksomheder op. Også jern-, metal- og møbelindustri udviklede sig mærkbart i det 20. århundrede. Herning fik gymnasium, centralsygehus, seminarium og et vist teater- og musikliv.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn og kun bøn genskaber mit perspektiv til noget, der mere ligner Guds.
Philip Yancey