E-mail: admin@tro.dk
Dato for offentliggørelse
26 Aug 2014 23:02
Forfatter
Lars Hedegaard

Forfatter: Lars Hedegaard 19 juli, 2014

Charlotta Johansson er en værdig diskussionspartner. Derfor vil jeg fortælle hende om nogle glemte nuancer i den aktuelle krig mellem Hamas og Israel.

I modsætning til, hvad Charlotta Johansson måske tror, nærer jeg en vis respekt for hende. Det gør jeg, fordi hun som en af de få, der vil diskutere tidens store spørgsmål, optræder som den hun er: Hun hedder Charlotta og jeg hedder Lars.

Jeg ved altså, hvem jeg har med at gøre. Det er betryggede, for jeg hader at føre samtaler med folk, der gemmer sig under betegnelser som "Kurt B", "Konen fra mosen" eller "Svenskeren". Hvem ved, om de overhovedet findes?

Som det hedder i en gammel dansk sang om Holger Danske (det er ham der sidder på Kronborg og påstås at have været en af Karl den Stores bedste mænd): "Når mænd jeg kasted min handske, opslog jeg min ridderhjelm. De så jeg var Holger Danske og ingen formummet skælm."

Det er Charlotta heller ikke, så lad os krydse klinger.


I sit seneste indlæg i Dispatch International opfordrer Charlotta Johansson til, at vi nuancerer billedet af konflikten mellem Israel og dets naboer.

Det er jeg med på, og jeg synes, vi skal glemme diskussionen om gamle dage og hvem der har historisk ret til landet mellem Jordanfloden og Middelhavet. Vi bliver alligevel ikke enige, men fortaber os i ørkesløshed.

Lad os derfor nuancere billedet af den aktuelle krig.

Ser vi på de seneste dages tildragelser, springer visse kendsgerninger i øjnene.

Israel gør sit bedste for at undgå civile ofre, mens Hamas på må og få affyrer raketter mod Israel uden ringeste hensyntagen til, hvem de rammer. De rammer ganske vist ikke ret mange, fordi israelerne har et effektivt forsvarssystem i form af Iron Dome, men det lave tabstal i Israel skyldes ikke, at Hamas prøver at begrænse civile tab.

Israel  har naturligvis både ret og pligt til at forsvare sig bedst muligt, når det bliver angrebet.

Men når det drejer sig om den jødiske stat, gælder der tydeligvis andre regler. Så taler man ikke om angreb og forsvar, men om en "endeløs voldsspiral" - hvormed man indirekte antyder, at begge parter - Hamas og Israel - er lige gode om at bære det moralske ansvar for konflikten.

Men er det sandt? Nej, siger der fremtrædende amerikanske kommentator Charles Krauthammer  og det kan næppe udtrykkes bedre end han gør det:

“Sjældent har international politik fremvist en sådan moralsk klarhed. ... Alle ved, at Hamas startede denne minikrig. Og alle kender den begrundelse, som Hamas stolt vedstår sig: Udryddelsen af Israel og dets jøder."

Krauthammer afviser på det bestemteste påstanden om, at volden er resultat af en israelsk besættelse og blokade af Gaza:

"For mindre end ti år siden kunne internationalt fjernsyn vise, hvordan den israelske hær trak standhaftige bosættere ned fra synagogernes tage, mens Israel udviste sine borgere, trak sit militær ud og overlod hver en tomme af Gaza til palæstinenserne. Der var ikke en soldat, ikke en bosætter og ikke en eneste israeler tilbage i Gaza."

Derudover prøvede Israel at hjælpe Gazas økonomi ved at efterlade 3000 drivhuse og gav dermed Gaza muligheden for at producere frugt og blomster til eksport. Israel åbnede også grænseovergange og søgte at fremme samhandelen.

Og hvad var svaret fra Gazas palæstinensere?

"Først rev de drivhusene ned. Så valgte de Hamas. Dernæst, i stedet for at for at opbygge en stat med de nødvendige politiske og økonomiske institutioner, brugte de det meste af et tiår på at omdanne Gaza til en militærbase, der strutter med terrorvåben for at føre endeløs krig mod Israel."

Hamas har bevidst placeret disse våben i skoler, hospitaler, moskeer og private huse i den hensigt at udsætte mænd, kvinder og børn for at blive dræbt, når Israel går til modangreb.

Under den aktuelle konflikt har Israel gang på gang advaret civile i Gaza om at komme væk, inden det israelske militær uskadeliggjorde Hamas' arsenal. Hamas har svaret ved at opfordre sin egen befolkning til optræde som menneskelige skjolde.

Efter at Israel besluttede at indsætte landstyrker i Gaza, fandt FN pludselig ud af, at der var gemt raketter i en af de skoler, som verdensorganisationen driver i Gaza. De vil have os til at tro, at det kommer bag på dem.

Det er en krigsforbrydelse. Ingen krigsførende part må gemme sine soldater eller våben bag civile.

Har jeg nuanceret det nok? Nej, der er mere.

Når israelere på bestialsk vis myrder en palæstinensisk teenager, bliver de på det skarpeste fordømt af en enig presse og regering. De bliver retsforfulgt og kan se frem til at tilbringe resten af livet i fængsel. Når palæstinensere bortfører og myrder tre israelske teenagere, bliver de fremhævet som eksempler til efterfølgelse.

Eller klik ind på den fortrinlige israelske engelsksprogede tv-kanal I24 News, der har givet enformidabel dækning af hele den aktuelle krig.

Her rapporterer man ikke bare om de civile ofre for israelske angreb. Studieværter og kommentatorer beklager disse tab.

Her indbyder man også palæstinensere fra Vestbredden og Gaza til at kommentere situationen og til at fremsætte deres anklager mod Israel.

Og her får israelske kritikere af statsminister Benjamin Netanyahus politik og den israelske hærs fremfærd frit løb. Midt under en krig!

Sådan handler en civiliseret stat.

Gazakrigen står mellem civilisation og barbari.

Behøver vi flere nuancer?

"dagens by 23-maj-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Herning

Herning hoejskole.jpgHerning ligger i Midtjylland og er hovedby i Herning Kommune. Byen er den fjerdestørste i Region Midtjylland og har 47.765 indbyggere inkl. TjørringSnejbjergLindBirkHammerum og Gjellerup, som via industrikvarterer er vokset sammen med selve købstaden.

Navnet kommer af det ældre Hørningh (horn, dvs. fremspringende bakke, og endelsen -ing).

Herregården Herningsholm blev opført i 1579 ved den gamle hærvej fra Jelling til Holstebro. Med 204 indbyggere i 1840 var Herning langt fra at være en by, men opdyrkningen af heden i begyndelsen af 1800-tallet medførte stigende befolkningstal og Herning udviklede sig som handelscentrum for området. Noget atypisk for bydannelser opstod byen Herning omkring et tinghus og et apotek. Da landevejen mellem Ringkøbing og Silkeborg blev anlagt igennem den sparsomme bebyggelse i 1840'erne, begyndte landsbyen at vokse yderligere.

Herning blev købstad i 1913, en tid hvor udviklingen yderligere tog fart med mange nye tekstilvirksomheder og anden industri i området. I Hakkelsesskæreriet, der blev genopført i 1919 efter en brand, mødtes tøjfabrikanterne i 1930'erne og startede små tekstilvirksomheder op. Også jern-, metal- og møbelindustri udviklede sig mærkbart i det 20. århundrede. Herning fik gymnasium, centralsygehus, seminarium og et vist teater- og musikliv.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Kirken har endnu ikke berørt en brøkdel af det, som er muligt i bønnens verden. Kirkens største sejre vil komme den dag, hvor kristne overalt på jorden opdager deres kald til at være præster for Gud, så de dag og nat ofrer sig selv for bønnen.
John R. Mott