By data4u

Bedehus Danmark introducerer "dagens by"
En ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Jægerspris

Jægerspris ligger i Nordsjælland og er en by i Hornsherred med 4.107 indbyggere (2014), beliggende 6 km nordvest for Frederikssund. Byen opstod ca. 1870 omkring Jægerspris Slot (Se Grevinde Danner). Jægerspris ligger i Frederikssund Kommune og tilhører Region Hovedstaden.

Af seværdigheder kan nævnes en mølle fra Christian 4.'s tid, opført første gang ca. 1415, den nuværende mølle er fra 1854. Kirker med kalkmalerier. Egnsmuseum i Færgegården ved Kronprins Frederik (8.)'s Bro (opført 1868).

I Jægerspris Nordskov nord for Jægerspris findes Kongeegen, Storkeegen og Snoegen, der er omkring 1000 år gamle.

Forsvaret har en lejr i Jægerspris, Jægersprislejren, og der er skydeterræn nord for byen.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Bøn griber fat i Gud's plan og bliver derved selve bindeledet mellem hans herlige vilje og den fysiske udførelse på jorden. Således medfører den de mest utrolige resultater! Det er virkelig et ufatteligt privilegium, at en forbeder er udvalgt til at være en levende kanal for Helligåndens bønner.
frit efter Elisabeth Elliot

  • Tal med Gud om din nabo før du taler med din nabo om Gud

    Her finder du en opfordring til nærmiljøbøn eller bøn for sin nabo, hvor alle opfordres til at bede dagligt med navns nævnelse for sine naboer. En udfordring! Vover du at tage denne udfordring op?
    Læs om denne vigtige og personlige tjeneste ved at klikke på "Læs mere". Du får vor brochure som .pdf fil.
    Om du ønsker at få tilsendt nogle eksemplarer af brochuren til uddeling i din bedegruppe eller kirke, da send os en mail.

    Læs mere