By data4u
Udgivelsesdato
Monday, September 11, 2006

Basal undervisning i personlig bønnetid

Af Lene Knudsen

(Først bragt i Det Danske Missionsforbunds blad: Morgenstjernen)

Jeg har mødt en del, som påstår, at de aldrig har hørt Gud tale til dem, aldrig prøvet at Helligånden har mindet dem om at gøre noget. Artiklen her er ment som en vejviser til dem der gerne vil videre.  Den indeholder selvfølgeligheder for nogle, men så læs den som repetition. Måske det er i morgen, én spørger dig, om netop disse spørgsmål. Der er mange veje til det, men denne artikel beskæftiger sig udelukkende med det personlige bønneliv (uden tilhørere), og naturligt nok kun bidder af dette uudtømmelige emne.

Det mest fantastiske ved den individuelle bøn er, for mig at se, at den er som en løfteraket, der bringer os ind i Guds nærvær. Tænk, at "lille mig" kan træde helt ind for Guds ansigt, at der ikke er personsanseelse. Jeg har, du har, på grund af Jesu sejr på Golgata, direkte adgang.

Kan jeg få bønnesvar?
For at få noget fra Gud, må vi tro, at han er til, og svarer med gode gaver til dem der søger ham. Der må altså være to forudsætninger til stede. 
1)Vi må tro at han er til, at det er muligt at være i hans nærhed. Alle der er født på ny, har troen plantet i sin ånd, og derved tro nok.
2)Vi må s-ø-g-e ham. Vi må altså henvende os til ham. Hvorfor så søge ham? er han ikke altid nær ved dem der er troende?
Det kan betyde, at vi må søge efter hvilke af vore tanker og ønsker Gud er med i. Med andre ord søge efter Guds vilje i en sag, det være sig livsvalg, gaveønsker eller ønsker for nogen vi kender eller løsning af problemer eller behov. Guds overordnede vilje finder vi ved at søge i bibelen. Hans specifikke vilje i dit og mit liv, finder vi ved at samtale med ham i bønnen.

 
Hvornår kan jeg bede?
Da Gud er overalt ved sin ånd, er det muligt at samtale med ham hvor som helst. Da han allerede ved om alt, er der ingen overraskelser for ham. Men han har besluttet, at han vil give os mulighed for at bede om noget før han svarer, altså en konversation. Mange gode gaver får vi uden at have bedt om det, fordi han ved vi trænger til det, eller vil blive glade ved det. Men at kunne bringe alle ting frem for ham uden frygt for at blive afvist eller fordømt er herligt.

Er der en måde Gud synes bedre om end en anden?
JA: når vi beder i sandhed af et oprigtigt hjerte. Formen er af mindre betydning.
På den før omtalte løfteraket, er der også nogle styreraketter, der skal få rumfærgen ind i sin rette position. Lovprisning af hans mægtige gerninger og hans vælde er én af dem. For at lovprise (rose) ham for disse ting må man kende til dem. Læse, høre, se, og så bringe begejstringen til ham gennem ord. Her er det nok vigtigt at forstå, at vi som nordboer har meget svært ved at udtrykke begejstring og beundring, men øv dig bare, for ingen ord er store nok til at rumme den beundring der tilkommer himlen og jordens skaber. Eller for frelsesunderet og alle de mirakler Jesus har gjort. For at have elsket os først, før vi kendte ham!
Tal endelig med hørlige lyde, der er jo ingen andre der hører dig. Nu medens jeg er ved det med at udtrykke sig, så er tungetalen til personligt brug netop givet os for at vores ånd kan lovprise frit uden at skulle formulere ord. Udtrykke den nød vores sjæl ind imellem bærer på. Så hvis du ikke har modtaget denne gave, eller har gravet den ned, så få den til at fungere, den er for alle og Gud giver gerne.

Gud er ikke en automat!
Når nu bønnens rumfærge har nærmet sig sin rette kurs, og dens kommunikationssystem opererer optimalt, kunne du jo sende et spørgsmål el. en forespørgsel om det du ønsker og har gået og tænkt på. Bliver det retursignal du modtager registreret i din ånd som rolige og velordnede signaler, ja så er du nok gået i retning af Guds hjerte. Fortsæt så indtil du kommer ud i det område hvor "signalet" bliver mere uregelmæssigt. Stop måske op og skriv et nøgleord op som rapport. Hvis der var mere du ville, så gå videre til næste emne. Hvis du bare sender signaler hele tiden uden at lytte efter returen, har du ikke ønsket at komme i Guds nærhed, du betragter ham som en automat hvor du ved at spendere lidt tid, til gengæld forventer, at få de fleste af dine ønsker opfyldt. Så må du omvende dig, bekende din overfladiskhed og gøre din adfærd anderledes, hvis du vil videre. 
En af de gode ting ved at bede højt er, at man selv hører hvad man beder om, og derfor er mere bevidst om det. Det er så også lettere at opdage når vi får bønnesvar, for man husker da det meste af det man siger ikke? Så kommer rumfærgens kredsløb, som næsten ingen brændstof tager, det går ligesom af sig selv. Når man får bønnesvar begynder man at takke, man bliver begejstret for Guds mægtige gerninger og lovpriser ham for det. Man får mere frimodighed til at bede om andre ting, som så igen øger kendskaben til Gud og hans væsen, og pludselig er næste færgetur ude i en endnu større bane, og større bliver opdagelsen, og Guds evighedsperspektiver begynder at dæmre for os dødelige væsner. Når færgen er landet, opdager du måske, at du har været i nærheden af en der er så stor, at han er værdig til at få al ære, ja at han er den eneste der er stor nok til at være værdig til at kaldes herre og du giver ham frivilligt din lydighed. Det vil føre dig ind i overgivelse, som er et kapitel for sig i bønnelivet, nemlig tilbedelse, men det må du have til gode.

Hvor tit bør jeg bede?
For at komme med rumfærger ud, har der været mange prøver og beregninger. En af forudsætningerne var præcision ned til mindste detalje, men da den var beregnet og afprøvet, blev det blot en rutine, og selve nedtællingen blev kendt stof for alle der kunne modtage nyheder. Med andre ord: skab dig en rutine f.eks. hver morgen og aften, det bliver helt forskellige luftlag, og det giver variation. Når vi virkelig får smagt Guds godhed får vi lyst til at være i hans nærhed hele tiden, men det kolliderer jo med de øvrige ting i livet vi er sat til at forvalte. Pludselig en dag, har færgen bragt os ind i Guds nærvær, på en sådan måde, at samværet "bliver hængende ved". Vi begynder at forstå, når Paulus opfordrer til at bede uophørligt. Det kan lade sig gøre, og er helt fantastisk. Hvis jeg skal forklare det, vil det være  det modsatte af dyb sorg el eksamensfrygt. Det ligger der hele tiden, når du spiser, ser fjernsyn eller snakker i telefon. Bevidstheden om den forestående eksamen eller den dybe sorg er der, og dukker op fra følelsen til tankerne, når der er formindsket aktivitet i hjernen. Tænk at Gud har givet os en glædesmodsætning til de tunge ting. Ja, den kan faktisk overdøve dem.

Afslutningsvis, skal jeg kort komme ind på hvad man praktisk kan gøre hvis bønnelivt er ved at gå i stå. Tænk på om du omgås de rigtige mennesker! Har de større indflydelse på dine tanker end Guds ord? Byt dem ud eller erstat nogle af samværstimerne med nogen du ved, der lever Gud nær, bliv smittet af deres tanker og adfærd. Hvis det er problemet, møder du ikke Gud i sandhed, og du kan ikke forvente at få noget, eller få noget ud af samværet. Da må du gøre noget drastisk, kristendom er ikke for tøsedrenge. Forbøn for andre er med til at få dig ud af selvcentreretheden og ind i forståelsen af Guds hjerte.
Et bønneliv, der er faldet i søvn, vækkes bedst ved at bruge FADERVOR som mønster. Find en skriftsamling, f.eks. Effeserbrevet. Læs nogle vers, tak Gud for at han er til og hvad der beskrives i teksten om ham. Se på om du handler efter det der står. Da har du måske noget at bekende og noget at bede om. o.s.v. 
Nu til de føromtalte nøgleord. De kræver måske, at der er noget du må handle på, eller efterleve. Du kan næppe forvente at få flere bønnesvar el. gaver, hvis du ikke bruger dem du allerede har fået! Når du har gjort det kommer du til at genkende hvad der var Guds stemme til dig i bønnestunden og hvad der var dine tanker. Igen en styreraket til nye baner og højder, nye taksigelser.